Oplevelses Sommerferie i Himmerland 10. – 14. august 2025!
Base: Hotel Comwell Rebild


🏨 Det hele er med i prisen:
-
Komfortabel tur i moderne luksusbus
-
4 x overnatning på det dejlige Hotel Comwell Rebild
-
4 x stor morgenbuffet (med alt, hvad hjertet – og maven – begærer)
-
4 x lækker aftenbuffet*
-
Udflugter alle fem dage (entre og færgebillet, samt frokost betales dog selv)
* Søndag aften spiser vi ude i byen – vi har fundet et hyggeligt sted!

📆 Program dag for dag
Søndag den 10. august – Vi ruller af sted!
Vi hopper på bussen og starter ferien med rundstykke, ost og marmelade – og måske en lille morgenbitter, hvis du har lyst. Der bliver også sunget fra sanghæftet – så stemmebåndene skal op i gear!
Afgangstider:
-
08:30 – Bramming, ved motorvejen
-
08:50 – Jerne, ved Svømmehallen (Skolebakken)
-
09:10 – Sædding, ved Fyret (Fyrparken)
-
09:30 – Varde, ved Borgforretningerne
Første stop: Memphis Mansion (Graceland i Randers!)
Besøg Elvis- og Johnny Cash-museet (entre betales selv). Vi spiser medbragte madpakker i det fri, og nyder lidt sol og rock’n’roll.
Sidst på dagen:
Vi checker ind på hotellet, og kl. 18:00 kører vi til Jægerhuset i Hadsund, hvor der venter en god middag (inkluderet – drikkevarer for egen regning).
Mandag den 11. august – Skagen, here we come!
Efter en god morgenbuffet (kl. 07:00–09:00), går turen nordpå til Grenen. Du vælger selv, om du vil gå eller tage den ikoniske "Sandorm".
Kl. 13:30 slentrer vi ind i Skagen by – her kan du shoppe, kigge på kunst, tage på bolsjejagt eller bare nyde stemningen på havnen.
Tilbage på hotellet kl. 17:30, hvor der venter buffet og hyggelig aften.
Tirsdag den 12. august – Vild natur og vilde vildsvin!
Vi bruger dagen i smukke Lille Vildmose – med guide og alt hvad dertil hører.
Programmet:
-
10:00–11:30: Udstilling, biograf og fodring af vildsvin 🐗
-
11:30–12:15: Frokost i Café Soldug (bestilles ved tilmelding)
-
12:15–14:45: Guidet bustur – “I Elgenes land”
-
14:45–15:15: Kaffe og kringle i Café Soldug (også tilvalg)
-
15:15–16:00: Afslutning på centret
Aftenen: Aftensmad kl. 18:00 – derefter: fri leg og hygge!
Onsdag den 13. august – Aalborg kalder!
Efter morgenmaden går turen til Nordens Paris – Aalborg.
Vi besøger Budolfi Kirke, ser Jomfru Ane Gade, og du kan vælge at tage med til Jens Bangs Stenhus. Du kan også snuse rundt på egen hånd og finde dine egne små perler.
Vi mødes kl. 16:30 ved Utzon Center og kører hjem til hotellet til aftensmad.
Torsdag den 14. august – Farvel med fortællinger fra Livø
Vi pakker bussen og siger farvel til hotellet kl. 08:30. Men ferien er ikke slut endnu – vi skal nemlig til den spændende ø, Livø.
Her får vi en guidet rundtur og en fascinerende fortælling om øens historie som hjem for "åndssvage og kriminelle mænd" – og det liv, de levede på den lille ø i Limfjorden.
Vi spiser medbragte madpakker i madpakkehuset, og nyder de sidste timer i naturen og selskabet, inden vi igen krydser vandet og vender næsen hjemad.
Tak for denne gang – og på gensyn i bussen mod Varde, Esbjerg og Bramming!
🚌 Under hele turen kan du købe vand, øl og vin til meget venlige priser. Så vi skal nok sørge for både tørst og humør bliver slukket og løftet!
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 10. august 2025 kl. 08:00 til torsdag d. 14. august 2025 kl. 17:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 9. august 2025 kl. 12:00
Sted
Comwell Rebild Bakker
Rebildvej 36
9520 Skørping
Arrangør
Poul Svendborg Sørensen, Foreningen Mennesker Mødes
Tlf. +45 61702618
formand@mm-e.dk
Samlet antal tilmeldte: 41
Samlet antal tilmeldte: 41
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser